hurtig og personlig kundeservice
via e-mail
Vi vil medvirke
til at udbrede kendskabet til Grateful Dead og deres musik i Danmark
og Europa. Se nærmere i "The Dead Files" (menuen
til højre), vore mere eller mindre reglemæssige Nyhedsbreve,
samt vores on-line service Spørg
Dancing Bear
Data-
og privatlivsbeskyttelse
Dancing Bear
søger på enhver måde at opfylde EU's Persondataforordning.
Læs mere her.
Priser
Alle priser i Dancing Bear
Shop er anført i danske kroner samt Euro, og indbefatter
moms og alle afgifter. Hertil skal lægges porto og ekspedition
pr. ordre, se nedenfor.
Dancing Bear
er en ren postordrevirksomhed baseret på forudbetaling. Det betyder
dels at vi har lave udgifter til husleje og personale, dels at
vi ikke behøver indkalkulere risikoen for tab på dårlige betalere.
Vore priser kan derfor holdes under de (meget få) specialforretninger
som sælger Grateful Dead live CDer. Det skal dog lige nævnes at
vi ingen steder i Danmark har set en forretning
med bare en tiendedel af vores udvalg!
Desuden fører vi en del andet Grateful
Dead merchandise, som kun kan købes pr. postordre.
Leveringsomkostninger
Omkostningerne afhænger af
den samlede pris for de bestilte varer, samt om vi skal sende
til Danmark eller udlandet. Se oversigt
over porto.
Leveringstid
Nyere udgivelser på CD og
DVD, samt de endnu tilgængelige numre i Dave's Picks og
Road Trips serierne har vi normalt på lager. Det samme
gælder de fleste stickers og patches.
Ordrer, der kun består af ovenstående kategorier,
bliver afsendt dagen efter at indbetalingen er registeret.
Bestillingsvarer:
Den typiske leveringstid, fra online-bestilling til varerne ligger
i din postkasse, er 4 - 5 uger, da varerne normalt skal hjemtages
fra USA.
Hvis du selv køber via
internet: Alle private pakker fra udlandet passerer igennem
"Postens Toldcenter" for at blive åbnet, kontrolleret
og evt. fortoldet. Den samlede leveringstid kommer typisk op på
6 - 8 uger, afhængig af om du betaler med kreditkort eller
postanvisning (International Money Order). Ud over varens pris
betaler du gebyr for godsregistreringen, foruden told og moms.
Betaling
Senest 24 timer efter du har afgivet
din bestilling modtager du en bekræftelse via e-mail. Hvis
du har valgt Bank eller PayPal som betalingsform er der vedhæftet
en elektronisk faktura, har du valgt Giro, kommer faktura og giroindbetalingskort
med posten. Vi beder dig betale fakturaen inden 14 dage
fra modtagelsen. Ved bankoverførsel
bedes du notere dit navn eller ordrenummer
i feltet "meddelelser til modtageren".
Se også forretningsvilkår
Sådan
startede det
Ideen til Dancing Bear
opstod i 1998 hos et par deadheads i Nordsjælland.
Gennem flere år havde vi forsøgt
os med at købe CDer, T-shirts og andet merchandise i U.S.A, hvilket
de fleste gange lykkedes efter måneders fedteri med breve og internationale
postanvisninger, hvor vi tit var ved at opgive håbet om nogensinde
at se varerne.
I 1995 blev www.dead.net
sat i søen, hvilket var et kolossalt fremskridt. Vi brugte
online-shoppen flittigt, men var dog stadig utilfredse med ekspeditionsgebyret
og de høje posttakster fra USA som gjorde, at vi blev nødt til
at "samle til bunke" i stedet for at få de nye CDer
så hurtigt som muligt.
Det besluttede vi så
at gøre noget ved! Resultatet af
overvejelserne blev Dancing Bear, hvis filosofi i al
sin enkelhed går ud på at flytte distributionen over på denne
side af Atlanterhavet, og dermed gøre varerne billigere for de
danske og andre europæiske postordrekunder som hellere vil bestille
småt, men tit.
Læs
artikel om Dancing Bear (interview i Vejle Amts Folkeblad 13/4-2002)
Sådan
finder du os
Du har allerede fundet vores webside
www.dancingbear.dk,
som er vores vigtigste og mest opdaterede kommunikationslinje.
Du er også velkommen til at abonnere på vores nyhedsbrev,
som omtaler nye og kommende udgivelser og andet nyt fra Grateful
Dead's verden.
Postadressen er:
Dancing Bear c/o Bjørn Lindstrøm
Fredskovhellet
24, st.th.
3400 Hillerød
Den hurtigste og sikreste måde
at få os i tale er en e-mail til feedback#dancingbear.dk
(indsæt selv snabel-a)