til startside
forside    nyheder    om DBear    skriv til os    faq    hjælp    in english


 


Denne site anvender INGEN cookies!


Dancing Bear Shop
Music, Grateful Dead
  Music, GD Live Dates
Music, solo + side projects
Music, other artists
Video
Books
Posters and Prints
T-shirts
DeadWear
Stickers
  Patches
Odds and ends
  Bargain bin
CD-subscription
  Shop help
Home

{pic1}

{pic3}
Spørgsmål og svar om Dancing Bear:

Hvorfor kan jeg ikke finde noget med Madonna, Medina, Nephew, osv. osv. ?

Fordi vi er en ret specialiseret butik, som kun forhandler musik og andre produkter med relation til den (ikke længere aktive) amerikanske gruppe The Grateful Dead samt enkelte andre grupper og musikere med rod i San Francisco i tiden omkring The Summer of Love. Hvis intet af dette siger dig noget som helst, så må du undskylde at vi har spildt din tid.


Hvorfor har Dancing Bear ikke e-handels mærket?

Det blå e-handelsmærke er en glimrende ordning som sikrer køberne mod useriøse butikker på nettet. Problemet for et lille, entusiastisk foretagende som Dancing Bear er bare, at det koster en del penge både at erhverve og opretholde mærkningen. Penge, vi hellere vil bruge på at holde priserne på et rimeligt leje.

Prøv lige at tænke over, hvor mange mennesker du kender, som kunne tænke sig at købe ny musik med Grateful Dead, eller i det hele taget ved hvem de er. Ikke ret mange, vel? Vores eget skøn er, at der findes max. 500 "aktive" deadheads i Danmark, hvoraf kun en mindre del for tiden er kunder hos Dancing Bear.

Med et så begrænset kundegrundlag (der er dog også en del fra resten af Europa) er vi dybt afhængige af, at vore kunder føler sig så godt behandlet, at de kommer igen og igen. Og det er lige præcis det, vi forsøger at sikre gennem fremragende og personlig service og gennemført pålidelighed i kommunikation og leverancer. Prøv selv!


Er Dancing Bear en konkurrent til "The Dead Net Store"?

Nej! Vi forhandler - stort set - kun officielle merchandise-produkter, som vi får leveret fra DNS. Vi fungerer bare som den "forlængede arm", der bringer varerne ud til europæiske deadheads på en mere rationel måde.

Vi anbefaler desuden alle interesserede at besøge Grateful Dead's hjemmeside (www.dead.net).


Hvorfor skulle jeg ikke bare handle direkte hos Dead Net Store?

Det er du også meget velkommen til, men læs først om fordelene ved at handle lokalt. Ser man kun på priserne, er Dancing Bear en smule billigere på mindre ordrer. Ved store ordrer er der ikke nogen væsentlig prisforskel; der er dog også andre faktorer, der spiller ind, bl.a. leveringstid, betalingsform, datasikkerhed og ikke mindst vores helt unikke servicetilbud: CD-abonnement.


Kan jeg købe alt hos jer, som forhandles af Dead Net Store?

Nej. Vi har undtaget en del tunge, uhåndterlige og/eller dyre varenumre (fx overtøj, lamper, sportsudstyr, signerede plakater), samt nogle varer, vi simpelthen ikke tror, der er et marked for i Danmark.


Kan man betale med kreditkort hos Dancing Bear?

Ja, det kan man godt. Alle kreditkorttransaktioner går via PayPal, som sikrer optimal fortrolighed og sikker kommunikation. Desværre fungerer ordningen ikke for almindelige Dankort. Der kræves VISA-dankort, American Express eller andre internationalt anerkendte kort.

Læs mere her om de betalingsformer, vi kan tilbyde.


Har jeg nogen sikkerhed for, at mine personlige oplysninger ikke bliver misbrugt?

Vi beder ikke om andre oplysninger end navn og adresse, og så e-mail adressen for at vi kan kommunikere med dig omkring ordren. Vi vil også gerne bruge e-mail adressen til vores mailingliste, så vi får mulighed for at gøre dig opmærksom på nye udgivelser og særtilbud, men du kan nårsomhelst bede om at blive fjernet fra denne liste.

Dancing Bear garanterer, at ingen oplysninger fra vort kunderegister vil blive solgt til andre firmaer eller privatpersoner. Og vi bruger ikke cookies.

Se også: Er det farligt at handle på internettet?


Modtager I betaling i Euro?

I kataloget står prisen både i Euro og kroner. Kunder i udlandet, samt alle der betaler med kreditkort, kan også betale med Euro eller anden lokal valuta.


Hvad er fordelen ved at abonnere på "Dave's Picks" og andre livekoncerter?

Mange deadheads har - kun halvt i spøg - fortalt hinanden at Grateful Dead burde kunne fås på recept! Det er bare først nu, at nogen har gjort noget ved det, nemlig Dancing Bear's CD-abonnement.

Er man først kommet i gang med at samle på Grateful Dead koncertoptagelser, er der ingen vej uden om de offiicielle arkiv-udgivelser fra Grateful Dead Productions og Rhino, som der er kælet for for at opnå den bedst mulige lydkvaliltet. Mange deadheads kender udgivelsesdagen på forhånd og sidder parat ved pc'en for at bestille på førstedagen. Det samme gør vi; den eneste forskel er, at vi afgiver en stor, samlet bestilling, som vi sender videre ud så snart de ankommer. I sammenligning med at alle bestiller hver for sig, får Dancing Bear's kunder CD'erne billigere, nemmere og i flere tilfælde også hurtigere.


Kan Grateful Dead's plader fås i almindelige pladeforretninger?

1: De 'gamle, officielle' plader (bagkataloget): Enkelte af dem findes i større pladeforretninger, men intet andet sted i Danmark kan du vælge blandt samtlige udgivne albums, inkl. medlemmernes solo-projekter.

2: Nye multispor-liveudgivelser: Disse albums, der p.t. kommer med ret uregelmæssige mellemrum, kan skaffes hjem af alle pladeforretninger. Der går dog som regel adskillige måneder fra albummet er udgivet i USA til det kan fås i Danmark.

3: Dick's Picks, Road Trips, Dave's Picks, og visse andre udgivelser: Udsendes af Grateful Dead Productions og sælges kun pr. postordre.


Kan de andre varer, I sælger , købes andre steder?

Plakater, stickers, t-shirts og alle de andre varer med Grateful Dead-motiver og symboler, kan kun fås i Deadnetstore og hos enkelte andre postordreforretninger som Dancing Bear. Direkte prissammenligning er ikke mulig, men i forhold til merchandise fra andre rockbands er priserne på Grateful Dead merchandise yderst rimelige.


Hvordan kan Dancing Bear være billigere end andre specialiserede CD-forhandlere?

Den største forskel ligger i forretningsprincippet: Postordrehandel via intranettet. Derved kan vi holde udgifterne til bl.a. husleje og personale helt i bund. Indrømmet: Du kan ikke gå ind til os fra gaden og komme ud med pladen i hånden, til gengæld skal du rejse meget langt for at finde en butik med et tilsvarende udvalg inden for vores speciale.


Hvem er det så, der tjener på det her?

Det gør faktisk alle:

Kunderne: Sparer hovedparten af fragt- og ekspeditionsgebyret, ud over de førnævnte andre fordele.

Dancing Bear: Vi prøver at drive Dancing Bear som en forretning, men uden kærligheden til musikken kunne det ikke løbe rundt.

Grateful Dead Productions: Får større omsætning og gratis reklame. Dette er vigtigt for at sikre, at det fortsat kan betale sig for dem at udgive de historiske koncertoptagelser!


Kan jeg få jeres katalog tilsendt og bestille pr. brev?

Du er velkommen til at skrive et brev og bestille varer. Vi har derimod ikke et trykt katalog, ud over internet-siden.


Bruger I 'Cookies' ?

Nej. Vores shopping-funktion bruger udelukkende e-mails ("Mailto"-funktion), så vi har ikke behov for at gemme data på din pc. Til gengæld kan vi så ikke "huske" dit navn og din adresse næste gang du besøger Dancing Bear Shop.


Hvorfor er hele hjemmesiden ikke på dansk?

"Dancing Bear Shop" og dele af "The Dead Files" ligger kun i engelsk version, fordi der på disse sider kun ville være minimale forskelle på den danske og den engelske version.


Savner du svar på et spørgsmål om gruppen Grateful Dead, dens medlemmer, historie, sange, indspilninger, eller andet?
Spørg Dancing Bear!
{pic4}
The Dead files
Timeline
History
Discography
Dick's Picks
Band members
Grateful Dead Quiz
Links

{pic4}

ic2}

{pic2}


Top Home


Dancing Bear
Fredskovhellet 24 st.th. 3400 Hillerød