til startside
forside    nyheder    om DBear    skriv til os    faq    hjælp    in english


 


Denne site anvender INGEN cookies!


Dancing Bear Shop
Music, Grateful Dead
  Music, GD Live Dates
Music, solo + side projects
Music, other artists
Video
Books
Posters and Prints
T-shirts
DeadWear
Stickers
  Patches
Odds and ends
  Bargain bin
CD-subscription
  Shop help
Home

{pic1}

{pic3}

Dansende bjørne i Hillerød
Vejle Amts Folkeblad d.13.04.02


Bjørn Lindstrøm er hovedbjørnen i selskabet Dancing Bear,
der har specialiseret sig i Grateful Dead.
Ved siden af ses et af de mest anvendte Grateful Dead-logoer.

På et halvt skrivebord finder man et mindre dansk pladeimportselskab, der har specialiseret sig i det amerikanske kultband Grateful Dead

Af Mogens G. Madsen

Der er ikke noget som helst i boligkvarteret, der skulle antyde, at her er der bjørne løs. Ingen advarselstavler med en bjørn på.
Men ikke desto mindre er det på en adresse i et villakvarter i nordsjællandske Hillerød, at man finder et pladeselskab med navnet Dancing Bear. Bag navnet gemmer der sig hverken vilde eller dansende bjørne, men en edb-medarbejder fra CSC, København, der driver et af landets absolut mindste importpladeselskaber.
Og så hedder han pudsigt nok Bjørn til fornavn. Lindstrøm til efternavn, når det hele skal med.
Han er dybt fascineret af bandet Grateful Dead, og det er da også dette band, der fylder absolut mest i varekataloget fra Dancing Bear. Navnet på selskabet er i øvrigt inspireret af de bjørne, der var tegnet på flere af de originale Grateful Dead albums.
Grateful Dead ophørte med at eksistere i august 1995, da en af de vigtigste figurer i bandet, Jerry Garcia, døde. Grateful Dead havde da eksisteret siden 1965 og i det tidsrum udgivet en ganske anseelig mængde musik.
Men selvom bandet er ophørt med at eksistere - i hvert fald under navnet Grateful Dead - udkommer der til stadighed enorme mængder Dead-musik, ligesom de tilbageværende medlemmer absolut ikke er på den lade side, hvad angår at lave ny musik..
Den største mængde nyudgivet Grateful Dead musik kommer via serien Dicks Picks, der er en udgivelse af en række komplette koncertoptagelser med Grateful Dead. Der er tale om optagelser tilbage fra de helt tidlige dage og frem til starten af 90'erne.
Det var blandt andet det besvær, der var forbundet med at hente disse nye udgivelser til Danmark, der fik Bjørn Lindstrøm, 50 år, og nogle venner til at danne importselskabet Dancing Bear.
-Udover besværet med at sende frem og tilbage fra Danmark til USA, var det også dyrt i porto, fortæller Bjørn Lindstrøm. Derfor dannede vi et importselskab, der skulle køre via internettet. I starten havde jeg en partner, der hjalp med den tekniske side af sagen. I princippet er der tale om organiseret fællesindkøb. Med et vist antal ordrer får vi fragtprisen ned på et minimum til gavn for alle parter.
Dancing Bear køber produkterne hos Grateful Dead Record i Californien, og det kunne kunderne principielt også bare gøre.
-Ved at handle via Dancing Bear får man dels en betjening på dansk, og dels kan man handle, selvom man ikke har et kreditkort.. Du slipper også for selv at skulle bøvle med toldvæsenet. I langt de fleste tilfælde skal cdér købt som postordre i udlandet nemlig fortoldes ved ankomsten til Danmark.

Trofast kundeskare

Dancing Bear startede i juli 2000 og har oparbejdet en lille - men trofast - kundeskare. Det er personer fra hele landet, der kommer igen og igen. Tallet vokser en smule hele tiden. Kundekredsen tæller også folk fra det øvrige Skandinavien og enkelte fra resten af Europa.
-Jeg var i starten meget i tvivl om hvor stort kundegrundlaget var, men kunne simpelthen ikke slippe ideen med at lave et sådan selskab, og jeg ved, at der er en del Deadheads i Europa. (Deadheads er betegnelsen på de virkeligt inkarnerede fans. red.). Jeg har også fået en henvendelse fra en, der bare var så glad for at opdage, at der var andre, der havde samme interesse. Han troede stort set, at han var den eneste Danmark.
Hvis man tror, at et pladeselskab som minimum har eget kontorkompleks, så bliver man i dette tilfælde skuffet.. Selvom selskabet er i bjørnestørrelsen, så kan aktiviteterne klares fra den ene halvdel af Bjørn Lindstrøms skrivebord hjemme i privaten.
-Ja det fylder ikke meget, og varelageret er heller ikke ret stort. Ordrerne tages først hjem, når jeg har fået bestillingen. Men hvis selskabet ikke er stort, så er »direktøren« til gengæld tidligt på færde.
-Dagen starter nemlig som regel klokken 5.30, hvor hjemmesiden tjekkes for e-mail med nye bestillinger. Regninger skrives ud, så jeg kan poste tingene på vej til arbejde. Om aftenen er der så igen tid til at arbejde med hjemmesiden, tjekke hvad der er på vej af nye udgivelser.
Der er ikke kun tale om musik, selvom det udgør langt den største del af kataloget med 800 numre. Man kan nemlig også købe tøj, videoer og sågar køkkenudstyr. Alt sammen naturligvis med Grateful Dead logo på.

Jubilæum

Bjørn Lindstrøm kan i morgen søndag i øvrigt fejre et lille jubilæum. Da er det nemlig præcis 30 år siden, at han var til sin første Grateful Dead koncert, nemlig i Tivolis koncertsal 14. april 1972. Siden blev det til to yderligere koncerter, i Forum i 81 og i Stockholm 1990.
-Min Dead-interesse startede med, at jeg hørte nogle plader hos en kammerat. Jeg købte selv Skulls and Roses, men det var koncerten i 1972, der for alvor gjorde, at jeg var solgt, fortæller Bjørn Lindstrøm.
-Så fulgte en årrække, hvor jeg intenst fulgte med i alt, hvad bandet lavede og jeg købte de nye albums så snart de var på gaden. I 80´erne blev så jeg involveret i den gruppe af Deadheads, der bytter koncertbånd.
-Det var fuldt ud accepteret af Grateful Dead, at fansene optog koncerterne. Der er Deadheads, der har overværet flere hundrede koncerter, som de alle har optaget. I dag har cd-rom-mediet for længst erstattet båndet.

200 koncerter

Bjørn Lindstrøm har personligt cirka 200 koncerter på bånd og cd-rom.
-Det er jo lidt ligesom andre former for samlermani. For det første er der aldrig to koncerter, der er ens. Du kan altid høre små nuancer. Det svarer til en sufflør, der sidder i kassen ved en teaterforestilling, der kører i en længere periode. Vedkommende vil også kunne høre, hvem blandt skuespillerne, der har en god eller en dårlig aften.
Bjørn Lindstrøm er - trods det, at han er leder af et pladeseskab - ofte henvist til ydmyge omgivelser, når han vil høre Grateful Dead, da resten af familien ikke nærer samme lidenskab for bandet. Så det er mest på hans eget lille hummer eller på vej til og fra arbejde, at der rålyttes til Grateful Dead.
-Nu skal det heller ikke opfattes som om jeg kun er en Dead-nørd. Der bliver også tid til at nyde teater, ligesom jeg læser mange bøger og dyrker kammeratskabet på et volleyfirmahold i CSC.
Hvis man vil se nærmere på butikken, så er adressen www.dancingbear.dk, og der er døgnåbent.

VejleOnline d.13.04.02

Værd at vide om Grateful Dead
Grateful Dead fejres i Århus

The Dead files
Timeline
History
Discography
Dick's Picks
Band members
Grateful Dead Quiz
Links

{pic4}

ic2}


Top Home


Dancing Bear
Fredskovhellet 24 st.th. 3400 Hillerød